lørdag den 8. marts 2014

Weekend i Nha Trang


 



Hej alle sammen :-) som overskriften så fint fortæller, så var jeg i sidste weekend, på weekend tur til en lille by der hedder Nha Trang - som også ligger i den sydlige del af Vietnam. 
Nha Trang er især kendt for sine hvide badestrande og lækkert vand - ikke mindst sit byliv.

Min veninde havde et ærinde hos sin familie som bor i byen, så vi valgte at tilbringe weekenden i dette lille paradis. 
Det var en bustur (i sovebus vel at mærke) på 10 timer. 
For dem af jer som ikke ved hvad en sovebus er, kan jeg fortælle at det er busser hvor hver passager har sin egen køje - hvor sæderne kan lægges næsten helt ned - så man kan sove mens man kører.


Det er faktisk som udgangspunkt, en rigtig rar måde at rejse til og fra en anden by på - hvis det dog ikke lige var fordi at de ved busselskaberne synes at de skal fyre Air conditionen op på fulde smadder hele vejen - i 10 timer.. og der når altså at blive TEMMELIG koldt inde i sådan en forholdsvis lille bus (plads til 35 passagerer) - dog var der tæpper :-)
billedet ovenover her - er taget på vej hjem - som var et andet busselskab, end det vi kørte med derop. I denne bus var der sågar fri WIFI - så tror næsten ikke at man kan klage - udover kulden, som kom ned og runde omkring 10-11 grader... (så er det ved at være koldt, når temperaturen uden for svinger mellem 30-34 grader).. der er bestemt ikke noget at sige til at man bliver syg.. :-)


På kortet herover, kan i se hvor Nha Trang ligger i forhold til Saigon (Ho Chi Minh City).
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg var rædselsslagen for denne bustur - netop fordi jeg ved, for det første hvordan trafikken er i Vietnam - for det andet fordi jeg ved hvordan buschaufførene de kører hernede. Jeg var sikker på at jeg skulle dø på vej til Nha Trang - Mange gange endda. Aldrig i mit liv har jeg prøvet noget, hvor mit hjerte faktisk nærmest permanent, sad oppe i halsen på mig. Chaufføren kom lidt bag efter i tid pga en masse politikontrol lidt uden for Saigon - og kunne derfor kun køre 40 - og den tid skulle jo indhentes, så vi kunne nå til Nha Trang som planlagt, kl 08:00 om morgenen. 
og det var med alt hvad det indebærer - kører fuldstændig råddent, zig zag ind imellem biler, busser, scootere, cykler osv - og så i rush hour, som er mellem 06:00-08:00 om morgenen, hvor ALLE skal på arbejde, og der er sygt mange mennesker på vejene.
Jeg har faktisk optaget lidt af busturen, som jeg nok skal få lagt op på min youtube kanal - dog vil jeg sige, det jeg har optaget, der kører han faktisk pænt.. 
Ikke nok med at de kører temmelig råddent, så er der jo også det, at hernede, der bruger man hornet, RIGTIG FLITTIGT!! , som i KONSTANT! 
man bruger det mere som et advarselstegn til "her kommer jeg, FLYT JER" agtigt, end som vi bruger det i DK som indikation på dårlig kørsel osv.

Så hele natten - med zig zag i høj fart, så man nærmest blev kastet rundt, samt hornet som blev brugt hele tiden... FANTASTISK!!! :D men hey, jeg lå da godt :D og kunne strække benene.. :D

vi nåede endelig til Nha Trang.. og så i live - selvom det var svært at tro.. :-)
Det første jeg lagde mærke til, var faktisk at temperaturen var anderledes - varmen var ikke nær så trykkende - selvfølgelig var det stadig varmt, men her i Saigon, der trykker varmen rigtig meget - og det var ikke så slemt når man kom 10 timer længere nordpå. 
for mig som nærmest er viking - var det lidt af en lettelse..

Det første jeg lagde mærke til, var at byen er FULD med russere .. hvilket i min optik er en dårlig ting.. russere er meget ubehøvlede over for vietnamesere - behandler dem som deres små slaver - slår dem, sparker dem - stjæler fra dem osv, og vietnameserne de er bare høflige som de plejer og må tage til takke med dem som endnu engang lægger pengene i virksomhederne, trist ....
for mig, som har lidt svært ved det der med at finde rundt osv i Saigon (jeg kan ikke engang finde hjem endnu - og har boet her i 1 måned) - så var det en lettelse at komme til Nha Trang - hvor alting er liiiiiige det mindre - og hvor jeg ikke havde nogle problemer med at finde rundt. 

vi boede på et lille intimt hotel - ret tæt på hvor min venindes familie har deres Tailor shop. 


Vi kom til at bo på et kæmpe værelse, beregnet til 4 personer - med som i kan se - 2 store senge.. super lækkert med masser af plads :-)
det skulle vi give 300.000 dong for pr nat - hvilket er under 80 kr .. :-) vi endte med at være der 3 nætter - så i alt 900.000 - hvilket er 232 kr :-) 
Jeps.. alting er bare SÅÅÅ meget billigere end i DK! :-)

det var en lækker tur - og dejligt at opleve noget andet end Saigon :-)

onsdag den 26. februar 2014

Lidt update


Hey igen alle sammen ! :-) ja der har været lidt stille herinde den sidste uges tid - men der er såmænd heller ikke sket så meget - jeg har bare prøvet at falde en smule til, det har dog været lidt svært vil jeg gerne indrømme, men det går bedre nu :-)
Jeg havde lige nogle dage med lidt hjemve, og lidt tristhed, men så er det godt at min mor kun er et skype opkald væk :-)

Herover ser i et par billeder af Nha Trang, som er en by jeg rejser til i denne uge, og behøver jeg at sige at jeg glæder mig, som et lille barn??? :-) billederne er i øvrigt lånt fra Google - det er ikke nogen jeg selv har taget. 
Nha Trang er en gammel fisker-handelsby - og ligger lige ud til vandet - så der skal helt sikkert bades - det er nok det jeg glæder mig aller aller mest til må jeg indrømme :-)

Jeg er ved at blive lidt mere komfetabel med at være hernede, og begå mig sådan blandt et folkefærd, som jeg overhovedet ikke kan snakke med (de fleste vietnamesere kan ikke engelsk) - men så er det godt jeg har en god ven som fungerer lidt som en tolk også :-)

Jeg regner med at der kommer lidt flere billeder når vi ankommer i Nha Trang - men først så skal vi lige igennem 10 timer i bus... Damn.. men heldigvis har de nat-busser hvor man kan sove - så man kører om natten , det er jeg ret stor fan af - for det er der det er koldest :-)

Hvis ikke i lige har opdaget det, så har jeg uploadet en lille ny video på min tilhørende youtube kanal, du kan se den lige her:


Hvis jeg skal snakke lidt om hvad der sådan er sket med mig .. 
Så kan jeg starte med at fortælle, at hele mit liv, har jeg altid været hende den kedelige, som aldrig er begyndt at ryge, som aldrig har gået i byen - eller været ude med venner osv, det har aldrig været noget som tiltalte mig synderligt. Det skal jeg ellers nok lige love for at jeg kom efter, på 1 uge har jeg været i byen med min veninde, hele 3 gange, lørdag, tirsdag og lørdag igen, nu er der satme noget der skal indhentes :-)


Ikke nok med at vi "bare" var i byen - på det billedet her, som er taget d. 18 feb - (som var en tirsdag) - der var vi faktisk i byen som VIP.. hvilket var en helt andet oplevelse end bare at være almindelig gæst.. der blev sørget for at man hele tiden havde noget i glassene, og der blev ryddet op, og man havde plads omkring sig, og mulighed for at sidde ned i sofaer :-D jooow joooow...

Her ser i udsigten fra VIP området :-) - og som i kan se, så var gulvet PROP fyldt, selvom det var en højhellig tirsdag :D

Det kan godt nogle gange være lidt svært at følge med det tempo som tingene går i hernede - i dagligdagen skal jeg virkelig bide tænderne sammen, for ikke at blive hysterisk over at vietnamesere virkelig ikke arbejder særlig hurtigt - trust me, hvis de havde været i DK, så var de blevet fyrret :D - men når man er byen, så går alting meget stærkt, så det er lidt en svær kontrast at sluge, men mon ikke det bliver nemmere med tiden :D

skriv endelig hvis i har nogle spørgsmål, så skal jeg nok se om jeg kan besvare dem :-)

Rejsekrammer! <3

søndag den 16. februar 2014

Kontrast mellem det danske & det vietnamesiske!

En af de ting som jeg de sidste dage er blevet forbavset over - er kontrasten mellem det som jeg er vandt til - og den virkelighed som jeg befinder mig i nu. De forskellige ting som gøres anderledes - forskellige menneskesyn - dødsstraf - osv. Det er ikke bare en lille forskel der er mellem Danmark og Vietnam... det er 2 helt helt hvidt forskellige verdner. og det er ikke lige noget man kan sluge på 5 dage. 
Det første jeg kan nævne er deres rang hiraki - den der respekt for dem som er ældre end dig, også selvom det kun er 1/2 år. Mange af de asiatiske principper, er noget jeg mener vi sagtens kunne lære en heeeel del af hjemme i DK. Respekten for andre mennesker, dog så meget af respekten også præget af frygt. 
Jeg var i går ude hos min venindes kærestes familie, hans far, mor og lillesøster, og aldrig har jeg oplevet at blive taget så pænt imod af mennesker, som slet ikke kender mig. Vietnameserne er virkelig obs på at pleace andre mennesker - og som udlæning - og specielt europæer - så er det overhovedet ikke noget som ligger til os. 
Hans mor begyndte straks at lave mad til os - og da jeg fortalte at jeg ikke brød mig om fisk (havde dog smagt det inden jeg sagde det) - så fandt hans mor straks noget andet frem til mig :-)
Vietnameserne er meget ligefrem - de siger hvad de tænker - uanset hvem det er til - alene i går - fik jeg  gange af vide at jeg havde et rigtig sødt ansigt - et babyface :D
Det er svært at vide hvordan man skal reagere på det - men jeg smiler bare og siger tak :-) 

Det jeg virkelig godt kan lide, at det sociale aspekt i at  være her i Vietnam / Saigon ... du er aldrig alene - så mødes man lige med nogle venner til kaffe om aftenen - hygger snakker, og så videre i teksten. Det er super hyggeligt, og virkelig givende i form af sociale kompetancer. 

på billedet herover ser i den café jeg sidder på - Highlands - i distrikt 1 (hoveddistriktet - det er her præsidentpaladset ligger, samt alt det dyre)

I næste uge tager jeg til Nha Thrang - det er oprindeligt en fiskerby - men nu er det en party-beach by - med masser af muligheder for at have det sjovt :-) Det ligger ca 10 timer i bus fra Saigon - så der venter en MEGET varm tur forude... puuuuhaaaaaaa

En anden sjov oplevelse som jeg havde i går - var turen ud til min venindes kærestes familie - det er en tur på 45 min på scooter - og man får virkelig set en masse ting :-) det var så hyggeligt - og så var det rigtig rart temperaturmæssigt :-) det køler jo lidt ned om aftenen, og når man så bliver "luftet" lidt - så hjælper det lidt på at holde varmen ud i løbet af dagen :D 

Efter vi havde været ude hos hans familie - så mødtes vi med kaffe sammen med hans lillesøster og hans fætter - og hans fætter gav mig et armbånd som er velsignet (han er budhistisk munk) - og jeg er super glad for det - selvom det er en meget almindelig og sød lille gestus - så blev jeg alligevel super overrasket - jeg er ikke vandt til at få gaver :-) og så fra en mand :D

det er lyserøde perler som er på - og det skulle bringe lykke og held :-)

I'm over and out :-)

lørdag den 15. februar 2014

On flight dagbog

Kl 16:00

Jeg sidder her i flyet - på vej mod Saigon. Vi har fløjet i ca 2 timer. Vi er lige nu ved Kiev - så der er ca 9 timer igen. Jeg må indrømme - det er ikke så slemt at flyve, som jeg først troede, jeg er dog umådeligt træt. Vi har lige fået mad (jooow joow servicen er i top) . Jeg fik noget grillet gris (grilled pork), nogle kartofler , rosenkål og så en forret med noget fisk og noget hvidkål i noget dressing.. Super lækkert - og til dessert fik vi alle en smadder god kage, sammen med en virkelig god kop the. Jeg er virkelig overrasket over hvor smilende og venlige personaler er.. De gør rigtig meget ud af at alle skal have det behageligt. Man kan ikke lade vær med at bemærke hvor stilfulde , yndige og smukke de vietnamesiske kvinder er. Det er virkelig en mærkelig følelse - om 8 1/2 time så står jeg nede i Vietnam.... Omg... Jeg har det som om jeg er med i en film. Vi flyver i godt 11 km højde - med en hastighed på 950 km/t .. Dog er der ved at blive mørkt - så man kan ikke se noget.

 

Kl. 20:00

Oooh myyyy gooood... Det her gør jeg aldrig igen.... Efter 6 timers flyvning - så ligner min røv noget katten har slæbt med ind - og den føles lige sådan (talt lige ud af posen). Jeg er meeeega træt.. Det er endnu ikke lykkedes mig at få sovet. Det gør det heller ikke bedre at jeg sidder foran et mindre barn -  som konstant skal sparke mig i "ryggen" , fml...... :-D

Hvis man ser bort fra alt det negative - så er det nu meget hyggeligt.. Stewardesserne fylder mad og drikke på os rigtig tit - så der mangler ikke noget - overhovedet.  men det der med at flyve/køre så langt - det bliver bare aldrig min kop the... Sådan havde jeg det også i sommers da jeg var i Bytöw i Polen..... 12 timer i en bus .. Argh.. Ellers tak..

Det der med at sove har jeg faktisk opgivet.. nu har vi under 5 timer tilbage.... Og det vil ikke rigtig lade sig gi sig vil det ikke....  jeg må sove når jeg bliver gammel :b

Jeg havde egentlig taget hækletøj og det hele med - så jeg ikke behøvede at kede mig.... Men har jeg fået hæklet noget som helst ?? Nope.. Men sådan er det :-D

Lige nu er status : vi er på vej ned over Mumbai - og flyver i godt 12 km højde med næsten 1000 km/t...... Det lyder jo ikke spooor farligt :-).. Skærmen siger 4:41 min to destination Ho Chi Minh City ... Det er for vildt det her..... Ved godt at alt det her står lidt rodet - men det er bare en on-flight-daiary .. Så jeg skriver det som det falder mig ind :-)

Da vi lettedei Frankfurt - var der kamera ude foran på snuden - så man kunne følge når vi lettede... Super fed oplevelse.  

Næste gang jeg skal flyve ' så skal jeg IKKE have vindues plads - det havde jeg både fra kbh til Frankfurt og nu fra Frankfurt til Saigon... Og man sidder totalt indeklemt ... Klaus here we go :b

 

Kl 21:45

 

Woop woop.. Så er der kun 3 timer til vi lander... Og hold nu op hvor jeg VIRKELIG trænger til at komme ud og strække benene.. Og jeg ved godt at man godt kan gå rundt på flyet - men når man sidder ved vinduet - så er det så omstændigt at bede to der sover - om at flytte sig .. Her er muuuucho varmt .. Næsten ikke til at holde ud..

Lige nu flyver vi over calcutta -med en hastighed på ikke mindre end 1080 km/t...... Jeg kan simpelthen ikke vente til jeg kan komme ud herfra..

I saigon er kl nu 03:50 - jeg er ret spændt på at se hvordan jeg reagerer på jetlag... Jeg ved bare at jeg skal sove de næste mange timer.. Når man kun har fået 2 timers søvn på halvandet døgn - så begyndef det at kunne mærkes i kroppen.. Hjernen sætter fuldstændig ud.. Så må vi bare håbe at der står en seng i mit og Simones nye hus :b ellers så sover jeg på gulvet :-)

Desperato.dk

(ps. Glæder mig lidt til at lande - det er ret fedt det sug man får i maven når kaptajnen bremser hårdt - som i virkelig hårdt - op :-)

fredag den 14. februar 2014

Ankomst til Saigon

Skyline over Tyskland :-)

Overview af Frankfurt lufthavn :-)
Overview over Saigon lufthavn - fra 11. etage (vi sad på en café - kl 7:30 om morgenen) :-)




Heeeeej alle sammen - Så er jeg ankommet til Vietnam - eller det gjorde jeg for 2 dage siden, men vi har intet internet endnu - så jeg er nødt til at gå på Café for at komme lidt online :-)

Flyveturen var nok noget af det hårdeste jeg længe har prøvet .. 15 timers flyvning - det er goooodt nok hårdt da. Jeg var i Polen i sommers -og det var faktisk ikke nær så hårdt, selvom jeg skulle sidde i en bus i 12 timer hver vej.. =)

Det første jeg kan komme i tanke om, som jeg gerne vil dele med jer, er faktisk en oplevelse jeg havde lige da jeg stod ud af flyet her i Saigon.. :-) jeg blev fuldstændig forbløffet over at luften hernede, lugter anderledes :-) det var jeg slet ikke forberedt på :-) og så er her SINDSYGT varmt :-)

Det er virkelig noget som man skal vænne sig til, når man kommer fra minus grader, til temmelig mange plusgrader :D
faktisk er det omkring 32-33 grader hernede ... PYYHAAAAA!!! ..
min veninde og hendes kæreste hentede mig i lufthavnen d. 13. kl 07:00 om morgenen (Vietnamesisk  tid) - og jeg var bare sindsygt træt .. før jeg kunne sove, havde jeg ikke sovet andet end 2 timer i løbet af 50 timer... så jeg var pææææænt træt -- men jeg formåede at vente med at sove til kl var 19 om aftenen, og sov indtil næste morgen, så jeg kom over det at have Jetlag :-)
Jeg har skrevet en dagbog på flyet - som jeg nok skal lægge ud også - men jeg sidder lige nu - og min tablet vil ikke oplade fra computere .. mega irriterende .. og der er for langt hen til stikkontakten .. (vi sidder på noget der hedder highlands Café i distrikt 10 :-)
man må sige at de sidste to dage har budt på mange nye indtryk - i form at varme, lyde, lidt mere varme, vores nye hus - osv - som i også nok skal se billeder af :-)

Det der er en udfordring for mig lige nu, er at lære alle etikketterne at kende - hvordan du respektfuldt siger hej - hvordan du tiltaler de forskellige - osv..

Jeg har allerede været ude og køre i trafikken - godt nok kun med at sidde bag på en scooter - men det var godt nok også en udfordring i sig selv:-) - jeg har endda krydset vejen selv :D (jeg var i går ude og gå en tur - jeg ville i et supermarked som ligger ca halvanden km fra hvor vi bor - jeg gik således 3 km SELV!!!! :D og var SELV inde i et supermarked og købe 2 vifter, til den nette sum af 4300 Dong pr styk - noget der svarer til ca 1 kr stykket :D OMG!!!!!
Man skal lige vænne sig til at alting er meget meget billigt hernede - ca en 1/5 af hvad vi betaler i DK :-) man får noget mere for pengene - og så har de faktisk næsten de samme ting som vi har derhjemme :-)

Det er godt nok en helt anden virkelighed hernede - jeg havde faktisk lidt svært ved at vænne mig til den konstante larm - men det begynder at hjælpe på det :-D

Der skal nok snart komme flere billeder og flere film :-) har lige uploadet en video fra Frankfurt lufthavn - ikke i den bedste kvalitet - men det må lige være godt nok for nu :-)


Rejse-krammer :-)

tirsdag den 11. februar 2014

less than 24 hours!



Hoooold da op!!! nu begynder nerverne at melde sig på banen - hvis jeg troede at jeg var nervøs for 3 uger siden, da jeg købte billetten, jamen så var det da ingenting i forhold til det som jeg gennemlever og har gennemlevet de sidste dage :-)
Jeg har nok været igennem hele følelsesregisteret, nok de første 50 gange :-) Glæde, fortvivlelse - og ikke mindst, fortrydelse.. 
Joooow joooow... der har været dage hvor jeg har tænkt, "ej jeg vil ikke afsted alligevel" - "det går ikke det her" - "tænk nu hvis det var en helt forkert beslutning at tage?" - men jeg tror det er fuldstændig normalt, at man reagerer på den måde, når det er noget så nyt, og noget som jeg ikke decideret kan forberede mig fuldstændig på. 
(det er nok samtidig det som er lidt frustrerende i mit hoved, men også samtidig det der er hele grunden til at jeg gør det her, mental udfordring).

Om mindre end 24 timer, så sidder jeg i flyet, mod Vietnam, mod de nye eventyr, mod den nye lange rejse jeg skal ud på!... og jeg kan slet ikke synke det. Jeg går fra at være super spændt, til pludselig at være ked af det, uden nogen sådan egentlig grund - men min mor er der til at hive mig op, ikke bare hver, men hver ENESTE gang jeg får et lille dyk - og jeg er hende dybt taknemmelig, for uden hende, og uden min veninde Simone, så var jeg aldrig nogensinde kommet afsted. De to har støttet mig, bakket mig op, gjort det muligt for mig at komme afsted, og jeg skylder dem alt!

Om mindre end 24 timer, så starter det for alvor, livet i en ny og meget anderledes virkelighed - livet med nye indtryk, nye oplevelse, nye op og nedture. 
Det er mærkeligt at konfrontere den vægtskål man render med inde i kroppen, den der sådan vægter om man glæder sig, eller om man bittert fortryder sit valg - mere som dagene går, kommer der mere og mere vægt over på den vægtskål med glæde.

Faktisk vil jeg sige at jeg lige nu bruger denne blog, som en form for terapi - en måde hvorpå jeg ligesom kan sige, "det her er virkeligt" - når jeg en sjælden gang bliver i tvivl om det nu også er rigtigt, at alt det her skal ske. 

Jeg håber alt er pakket - jeg håber at jeg ikke har glemt noget, for der er duller'nedme langt hjem hvis det skulle ske :-) 

Dagen i dag står på at jeg skal over på mit arbejde og sige farvel til mine unger - som jeg har været ansat hos i 15 mdr - det har været det dejligste og mest givende job jeg har haft, og jeg kommer virkelig til at savne dem.. (jeg var handicap hjælper i en privat familie med 4 hjemmeboende børn med diagnoser) Men heldigvis , så findes skype jo endnu :-)

Det bliver en rigtig emotionel dag for mig - uden tvivl - og dagen i morgen bliver nok endnu værre. Det at skulle stå ude i lufthavnen, og jeg ved at jeg skal sige farvel til min mor og lillebror, det bliver nok det sværeste ved denne her rejse, men samtidig også det der styrker mig aller aller mest. Kommer jeg hen over den, så tror jeg at resten bliver peace of cake! :-)

Jeg vil prøve at se om jeg kan lave den første lille video i dag - som kan komme online på youtube kanalen i aften - for at demonstrere nerverne - og også for ligesom at starte den her form for video dagbog over rejsen :-)

Du kan finde min youtube kanal lige her:


Husk at subscribe - så du får besked når der er nye videoer online ! <3

Knus fra hende med rejsefeber ! <3

mandag den 3. februar 2014

The Reality hits you in the face


Hej alle jer der følger med :-)
Uuuuh!!!! så er der kun 9 dage til afrejse - og jeg må indrømme, det er ved at gå op for mig, at det nu er virkeligt... Det er både MEGA skræmmende, men også mega spændende... Jeg tror jeg har været igennem alle sider af følelsesregisteret den sidste uge - men tror nu også at det er meget normalt. 
Jeg har været super bange, og super glad - og meget nervøs for om det nu var den rigtige beslutning - men for min egen skyld - så ja - så var det den rigtige beslutning.

Men når man som jeg, studere historie - så får man sommetider nogle AHA-oplevelser. I går sad jeg og lavede lektier, og læste så om Indien, og hele deres uafhængighedsperiode - og deres britisk-dominerede periode - og om hvordan fattig og rig, er splittet som 2 forskellige lande, men stadig er én og samme nation. Det fik mig til at tænke på at det må være nogenlunde det samme i Vietnam. 
Det er mærkeligt at tænke på, at jeg skal ned og opleve en heeeeeelt anden virkelighed, end den jeg har været vandt til i 22 år. 
Men jeg tror at det vil give mig mulighed for at se vores europæiske levevis i et helt andet lys, når man får mulighed for at se nærmest det stik modsatte. 

Jeg kan mærke på mig selv at jeg er begyndt at udvikle en eventyr-lysten side af mig selv - som ellers har været meget minimeret hele mit liv. 

Jeg skal flytte til et land jeg ALDRIG har været i - jeg skal omgåes en kultur som ligger så fjernt fra det jeg er vokset op i - og alligevel kunne jeg ikke glæde mig mere end jeg gør. Tanken om at jeg inden længe kan komme ud og se en hel anden og meget meget smuk del af verden - tænk at jeg skal til Asien ? OMG!!!! 

Det er uvirkeligt, og alligevel så virkeligt på samme tid - det er en meget mærkelig følelse... 

De sidste mange dage, har den stået på flytning herhjemme - det er så surrealistisk - der er en anden som skal bo i min lejlighed mens jeg er væk - nogle andre ting i min stue, og i mit køkken - men det er en god ting - det gav mig muligheden for at kunne komme afsted - og opdage nye sider af mig selv - sider jeg måske ikke troede eksisterede.  

Lige nu er der faktisk bare stress omkring visum - jeg skal dog på ambassaden i morgen - så jeg krydser fingre for at jeg kan nå at få mit visum inden jeg skal rejse - det er sådan lidt nervepirrende - men med flytning osv, har der simpelthen ikke været mulighed for at komme af sted før nu. 

Dog, håber jeg på at jeg kan betale mig fra at det skal gå lidt stærkere (normalen er vist 5 arbejdsdage) - såååå det kommer sådan liiiiiiiiige på falderebet. 

Det var så mærkeligt at sidde og udfylde blanketten med visum - det blev lige en kende mere virkeligt - når man skulle sidde og udfylde hvad man skulle i Vietnam, hvad ens far og mor hedder, og hvor de bor - hvor man skulle bo - og hvor længe man skulle blive der. 

Det er megaaaa vildt :-)

Min veninde som jeg skal bo sammen med - har fundet os et hus - meget centralt i Saigon - så nu er boligen også i "hus" ( HAHAHAHA) .. 
 Jeg kan desværre ikke vise nogle billeder endnu, da jeg heller ikke selv har set det (endnu et sats - men så er det godt jeg stoler på hende) :-D

Der skal nok både komme billeder og videoer af vores hus - (GLÆÆÆDER MIG SÅÅÅÅ MEEEEGEEEET) !!!! 

 har du husket at subscribe til den tilhørende youtube channel? :-)
hvis ikke - så kan du gøre det lige her


så kan du nemt og hurtigt følge med i hvad der sker nede i Vietnam - og følge min rejse :-)

<3 Rejsekram til alle der følger med :-)

lørdag den 25. januar 2014

Før rejsen - forventningerne

Hej alle sammen! 

Jeg har oprettet denne blog, for på en bedre og nemmere måde, at kunne dele mine oplevelser med alle dem herhjemme i Danmark - når jeg drager ud i den store verden (for aller første gang) d. 12. Februar, hvor jeg tager til Vietnam og bor i en tid. 

Det er i dag d. 25-01-2014 - og dagen i dag vil nok altid være ret speciel for mig, det er nemlig dagen hvor jeg købte den flybillet, som skulle give mig adgang til en helt anden del af verden, nemlig Asien. 

Først vil jeg starte med indledningen. Jeg har indtil for en måned siden (11 december) gået på pædagogseminariet i Nykøbing F - men i løbet af min kombinerede læse/juleferie - fandt jeg ud af , at jeg havde ikke lyst til at skulle være pædagog lige nu, jeg var ikke mentalt klar til det på nuværende tidspunkt, jeg havde brug for at prøve noget andet i mit liv. 

Jeg meldte mig ud af uddannelsen, og begyndte meget seriøst at overveje hvad der så skulle ske - og længe har jeg haft lyst til at tage til Vietnam (jeg har en veninde gennem 21 år, som bor fast i Ho Chi Minh City , Saigon) - det var dog kun ved tanken, indtil at jeg begyndte at kunne se at det rent faktisk godt kunne lade sig gøre. 

Overvejelserne blev flere og flere - og jeg blev mere og mere hooked på at komme afsted. 
Jeg har aldrig været uden for Danmarks grænser, pånær Polen i sommers - og så en smuttur til Tyskland i ny og næ, så dette ville helt sikkert være den største oplevelse i mit liv indtil nu, uden tvivl. Jeg har hele mit liv været den meget forsigtige pige, har aldrig taget nogle chancer, altid gået "the safe way" .. men jeg trængte til at gøre det modsatte - tage en chance, få en på opleveren, og få en masse og se tilbage på. 

Dagene og ugerne gik - og jeg begyndte at undersøge alle muligheder for at komme afsted - lige fra studie (jeg havde lyst til at fjernstudere på VUC) - få tilmeldt mig det - undersøge de finansielle muligheder - kunne det lade sig gøre økonomisk, og så kom det til min lejlighed - hmmmmmmm...... hvad skulle der ske med den. 
på én side tænkte jeg "fuck den lejlighed, jeg kan altid finde noget nyt når jeg kommer hjem" - men samtidig ville jeg jo gerne beholde lejligheden - så ikke jeg skulle ud og finde noget nyt - jeg begyndte at undersøge muligheden for at fremleje den i en periode - og det lykkedes faktisk. Det lykkedes mig i denne uge at finde en som akut stod og manglede et sted at bo - som meget gerne , meget hurtigt, ville flytte ind - YEEEEES!!!!!!! endnu et problem, LØST!!!!! nu var der kun de sidste praktiske ting tilbage - beslutte en dato, og få købt billetten, og få lavet et visum. 

I dag tog jeg så skridtet - jeg købte en billet fra Danmark til Saigon, Vietnam, med afrejse d. 12. Februar kl 10:10.

I minutterne efter var jeg fuldstændig ude af mig selv - jeg vidste slet ikke hvordan jeg skulle reagere - jeg havde lige besluttet, for real, at tage 12.000 km væk hjemmefra - for at finde mig selv, og opleve noget helt helt nyt. Jeg havde nu besluttet at flytte til et land jeg ALDRIG har været i før, og det er aller første gang jeg skal op og flyve...

OOOOOH MYYYYYYY GOOOOOOOOOOD!!!!!!!

Jeg grinte, jeg blev nervøs, jeg grinte igen, og det begyndte efterhånden at gå op for mig, at det nu var virkeligt, jeg SKULLE afsted, ikke mere snak, VIRKELIGHED!!! 

Det er stadigvæk ikke heeeelt gået op for mig, men det hjælper på hele situationen, at jeg har en mor og en bror som støtter mig 100 %, og at jeg har min veninde og hendes kæreste som står og venter på mig med åbne arme, når jeg ankommer d. 13. feb :-) 

Det er svært at vide hvad man forestiller sig, og hvordan man forventer det kommer til at se ud, og være - men har lavet en masse research - og har set en masse informationsvideoer på Youtube - og det har virkelig hjulpet. 



Jeg må indrømme, det er ikke nemt at skulle forlade min familie herhjemme, da vi kun har hinanden, men på den anden side, føler jeg også bare at det er min tur til at være lidt egocentreret, når jeg hele mit liv har tænkt på andre. 

Det er spændende, det er forfærdeligt at tænke på, jeg er glad, jeg er nervøs, jeg er rædselsslagen, men mest af alt, så glæder jeg mig, ekstremt :-)