tirsdag den 11. februar 2014

less than 24 hours!



Hoooold da op!!! nu begynder nerverne at melde sig på banen - hvis jeg troede at jeg var nervøs for 3 uger siden, da jeg købte billetten, jamen så var det da ingenting i forhold til det som jeg gennemlever og har gennemlevet de sidste dage :-)
Jeg har nok været igennem hele følelsesregisteret, nok de første 50 gange :-) Glæde, fortvivlelse - og ikke mindst, fortrydelse.. 
Joooow joooow... der har været dage hvor jeg har tænkt, "ej jeg vil ikke afsted alligevel" - "det går ikke det her" - "tænk nu hvis det var en helt forkert beslutning at tage?" - men jeg tror det er fuldstændig normalt, at man reagerer på den måde, når det er noget så nyt, og noget som jeg ikke decideret kan forberede mig fuldstændig på. 
(det er nok samtidig det som er lidt frustrerende i mit hoved, men også samtidig det der er hele grunden til at jeg gør det her, mental udfordring).

Om mindre end 24 timer, så sidder jeg i flyet, mod Vietnam, mod de nye eventyr, mod den nye lange rejse jeg skal ud på!... og jeg kan slet ikke synke det. Jeg går fra at være super spændt, til pludselig at være ked af det, uden nogen sådan egentlig grund - men min mor er der til at hive mig op, ikke bare hver, men hver ENESTE gang jeg får et lille dyk - og jeg er hende dybt taknemmelig, for uden hende, og uden min veninde Simone, så var jeg aldrig nogensinde kommet afsted. De to har støttet mig, bakket mig op, gjort det muligt for mig at komme afsted, og jeg skylder dem alt!

Om mindre end 24 timer, så starter det for alvor, livet i en ny og meget anderledes virkelighed - livet med nye indtryk, nye oplevelse, nye op og nedture. 
Det er mærkeligt at konfrontere den vægtskål man render med inde i kroppen, den der sådan vægter om man glæder sig, eller om man bittert fortryder sit valg - mere som dagene går, kommer der mere og mere vægt over på den vægtskål med glæde.

Faktisk vil jeg sige at jeg lige nu bruger denne blog, som en form for terapi - en måde hvorpå jeg ligesom kan sige, "det her er virkeligt" - når jeg en sjælden gang bliver i tvivl om det nu også er rigtigt, at alt det her skal ske. 

Jeg håber alt er pakket - jeg håber at jeg ikke har glemt noget, for der er duller'nedme langt hjem hvis det skulle ske :-) 

Dagen i dag står på at jeg skal over på mit arbejde og sige farvel til mine unger - som jeg har været ansat hos i 15 mdr - det har været det dejligste og mest givende job jeg har haft, og jeg kommer virkelig til at savne dem.. (jeg var handicap hjælper i en privat familie med 4 hjemmeboende børn med diagnoser) Men heldigvis , så findes skype jo endnu :-)

Det bliver en rigtig emotionel dag for mig - uden tvivl - og dagen i morgen bliver nok endnu værre. Det at skulle stå ude i lufthavnen, og jeg ved at jeg skal sige farvel til min mor og lillebror, det bliver nok det sværeste ved denne her rejse, men samtidig også det der styrker mig aller aller mest. Kommer jeg hen over den, så tror jeg at resten bliver peace of cake! :-)

Jeg vil prøve at se om jeg kan lave den første lille video i dag - som kan komme online på youtube kanalen i aften - for at demonstrere nerverne - og også for ligesom at starte den her form for video dagbog over rejsen :-)

Du kan finde min youtube kanal lige her:


Husk at subscribe - så du får besked når der er nye videoer online ! <3

Knus fra hende med rejsefeber ! <3

4 kommentarer:

  1. Hej Michelle
    Glæd dig til din store oplevelse, jeg er sikker på at det bliver helt fantastisk :)
    Jeg følger dig ( med et gran af misundelse ) og glæder mig til at læse mere om din rejse.
    Jeg havde selv lignende drømme i sin tid, men fik aldrig taget mig sammen. Bevares jeg kan da nå det endnu, men jeg tror modet svigter stadig. Nu har jeg BÅDE min mor OG min søn at skulle rejse fra, det kommer nok ikke til at ske.
    Så jeg beundrer dit mod og mener det er det helt rigtige tidspunkt i dit liv at gøre det (før du stifter familie).
    12.000 km ER langt, men der er jo ikke længere hjem, end der er derud, HVIS du mod forventning skulle fortryde undervejs :)
    Hav en skøn tur :) Kram fra mig

    SvarSlet
    Svar
    1. Hejsa :-)

      tusind tak for din søde besked :-) jeg er også helt sikker på at det nok skal blive mit livs oplevelse :-) og ja - så længe der går et fly hjem - så er man da ikke helt på herrens mark :-)
      Jeg er glad for at du har lyst til at følge mig på min rejse :-)
      knuuuus tilbage :-)

      Slet
  2. Rigtig god tur og nyd at du får en oplevelse for livet :)

    SvarSlet
  3. Hav en rigtigt god tur og nyd den :-)
    Jeg skal nyde alle dine indlæg, flotte billeder og videor undervejs :-)
    Og så skal jeg vel savle lidt og måske være en lille smule misunderlig ;-)
    Knus

    SvarSlet